OPDATERING - Status på ny bro til klubben 🛶

2. juli 2025 17:19 , af Flemming Nissen-Petersen

Den nye bro er nu bestilt, og alle formaliteter er på plads – herunder ansvarsforsikring, som nu er tegnet hos TopDanmark/IF Forsikring 

Området i inderhavnen, hvor broen skal etableres, er nu omfattet af Køge Kommunes lokalplan, som blev godkendt den 27. maj. Med den godkendelse fik vi den principielle tilladelse til at gå videre med projektet. Grunden til, at broen ikke blev bestilt med det samme, var, at vi først skulle have ansvarsforsikringen på plads – det er nu sket, og derfor er broen nu sendt i produktion.

Da leverandøren holder sommerferie hele juli, forventer vi først at få en leveringsdato i august. Vi skal derfor regne med, at broen tidligst står klar midt til sidst i september.

En stor tak til fondsansøgningsgruppen, der har lagt et imponerende stykke arbejde i at skaffe midler til projektet. Uden jer, ingen bro.

Vi glæder os – og opdaterer jer, så snart vi hører nyt.


Rigtig god sommer fra bestyrelsen! ☀️

Billedet er fiktivt og fra SF Pontona