I torsdags havde vi igen besøg af en gruppe fra Køge Sundhedscenter, hvor deltagerne alle er kræftpatienter. Det er noget, vi i KKKK har haft glæden af at gøre gennem de sidste 15 år – og hver gang minder det os om, hvor meget roen på vandet kan betyde.
Susanne, en af deltagerne, skrev bagefter:
"Tak til KKKK for at lægge kajakker og dygtige, empatiske instruktører til i går.
Vi havde alle – trods vores personlige udfordringer – nogle herlige stunder på vandet … ikke mindst pga. de to erfarne mænd, der tog så flot imod os."
Det er stærkt at se, hvordan både unge og ældre – denne gang fra midt 30’erne og helt op i 80’erne – finder glæde og energi i kajakken.
Vi sender en stor tak til Ole og Per for at stille op og skabe trygge rammer – og ikke mindst til deltagerne for at dele deres smil, livsmod og gode humør med os. ❤️🚣