Tilmeld dig klubbens kaffe- og salatordninger

24. april 2026 14:43 , af Ole Gyldenløve

En ny rosæson er i gang, og det er tid til at forny din tilmelding til klubbens kaffe- og/eller salatordning.

Ordningerne gælder for alle klubbens medlemmer, aktive som passive. Med ordningerne er der altid kaffe på kanden, og du skal ikke tænke på det praktiske med det grønne kosttilskud til grillaftener.

Du tilmelder dig nemt ordningerne via denne side, og betalingen sker sikkert med dit betalingskort – præcis som med kontingent. 

Vigtigt! Du SKAL være logget ind på hjemmesiden for at tilmelde dig.