Om klubben » Udstyr og mærkning af dette
Udstyr og mærkning af dette. 

Herunder beskrives kort de typer af kajakker vi ror i og de pagajer vi ror med, samt hvordan disse er mærket og i øvrigt kan skelnes fra hinanden.
Det er således at vi I KKKK har opdelt og mærket vores grej i 5 kajaktyper og 3 pagajtyper.
Det er for man let kan identificere grejet fra det private som oftes ikke er mærket. 

Kajakkerne findes i flg. typer:

Type A (samt et nr.) er kapkajakker
Type B (samt et nr.) er turkajakker/ øvede
Type C (samt et nr.) er begynder kajakker
Type D (samt et nr.) er havkajakker
Type E (samt et nr.) er surfkajakker
Nummeret er et løbenummer for at vi kan skelne de enkelte både i gruppen fra hinanden.

Pagajer:
Pagaj mærket med blåt bånd er til urutinerede roere
Pagaj mærket med gult bånd er wingpagajer, som er til rutinerede roere
Pagaj mærket med rødt bånd er til surf, hav og polo. Kun disse pagajer må bruges til grønlændervendinger.

Hvis en kajak mangler type bogstav, kan man ved at se på opbygningen af kajakkens bund let at afgøre om det er en A, B, C, D eller E kajak.

En type A/kapkajaks bund er rund (bunden kan godt mind om en flaske). Dens dæk er også markant smallere, med et trekantsagtigt agterdæk. Endvidere er der ikke nogen styrefinne foran roret.

En type B/turkajak(øvede)'s bund er fladere, hvilket er ensbetydende med en større bæreflade. De fleste har en styrefinne og et vandtæt bagagerum agter.

En type C/begynderkajaks bund er endnu fladere end type B

En type D/havkajak er beregnet til at tage på ture på mere åbent vand. Havkajakken er tungere, bredere og mere stabil end A, B og C kajakkerne og har vandtætte rum til bagage. Havkajakker kan som regel kendes på at de buer opad i enderne og har gribeliner i kanterne.

En type E/surfkajak er beregnet til at surfe i bølgerne med, spille polo eller anden sjov. Surfkajakkerne er korte og flade sit-on-top kajakker i plastik.

Skader:
I tilfælde af at man laver en skade på en kajak, findes der en skadeliste i klubhuset, hvor man skriver kajakkens nr. samt skaden. Reparationsholdet vil så sørge for at det bliver repareret.
Koegekajak.dk | v/formand Anders Hauge, Boskovsvej 3, 4600 Køge Tlf:56634252 mobil:25356502