Regler for optagelse af nye medlemmer i KKKK
Øvede roere i kap-, tur- og havkajak
En kajakroer der henvender sig i KKKK med henblik på medlemskab og som tidligere er frigivet fra en anden kajakklub, eller på anden måde har tilegnet sig kompetencen, at ro (kap-), tur- og havkajak, kan indmeldes i KKKK uden KKKK-grundkursus. Dog skal ro-egenskaberne vurderes af en instruktør, før det ny medlem kan frigives, og få udleveret nøgle.
Øvede roer i havkajak
Øvede roere i havkajak, der ønsker medlemskab af KKKK, kan efter en demonstration af ro- færdigheder i havkajak, over for en instruktør, blive medlem af KKKK og frigives til roning i havkajak.
Det nye medlem må dog forvente at deltage i det førstkommende ledige KKKK- grundkursus som indbefatter øvelse i roning af turkajak m.m.
Nye roere uden tidligere erfaring i kajakroning
Nye kajakroere der henvender sig i KKKK med henblik på medlemskab, indstilles til KKKK grundkursus og kan først blive medlem af KKKK ved kursusstart.
Nye medlemmer der har gennemgået grundkursus, må ikke ro alene førend de er frigivet. Selvstændig roning inden frigivelse, kan dog forgå på klubaftner, hvor distancen er mellem klubhuset og handicapflaget. Længere distancer eller roning på andre dage skal foregå sammen med et frigivet medlem.
Frigivelse vil blive givet efter bestået kursus og prøve, og er givet efter niveau EPP 2 i tur/kap kajak og havkajak.
Fælles for alle nye roere
Ved indmeldelse skal klubregler, rokortsystem og omgang med klubbens materiel gennemgås. (For medlemmer på begynderkurset, fortages dette som en del af kurset.)
Alle nye medlemmer skal kunne svømme 600 meter.
Navn, adresse telefonnummer og e-mail oplyses til kassereren og girokort eller kontonummer udleveres.
Nøgle udleveres først når betaling foreligger og medlemmet er frigivet.
Afvigelser fra ovenstående kan alene gives af bestyrelsen.
Med venlig hilsen
BESTYRELSEN, Oktober 2006
|