Til alle motions-roere i KKKK.
Det har flere gange været nævnt, i forskellige sammenhænge, om ikke det var en idé at iværksætte fælles-roning/træning i en eller anden form.
Derfor vil jeg hermed tillade mig at foreslå dette, denne gang lidt mere konkret.
Helt konkret forestiller jeg mig, at en sådan seance kunne foregå hver mandag kl. 18.30, fra og med maj måned (vi mødes i klubben 18.30, klæder om og ror ca. 18.45).
Formen vil jeg ikke hverken dikterer og eller fastslå, idet denne afhænger af såvel deltager-antal som deltagernes niveau. Desuden vil dette være op til deltagerne. Men jeg forestiller mig dog at der roes i hold efter ønsket tempo.
Desuden bør vi have gang i K2érne, hvori der kan kombineres på tværs af erfaringsniveau mv..
Hvorvidt der skal være tale om decideret programsat træning, fokus på teknik eller blot en rotur med ligesindede, er ikke afgørende.
Det afgørende er, at vi forsøger at iværksætte sam-roning, som er sjovere, og hermed får (gen)skabt en ro-kultur, hvor der roes ture som kan mærkes, både for motionens og sammenholdets/hyggens skyld. Og hvem ved, måske får nogen siden hen lyst til at stille til start i diverse udenbys løbsarrangementer.
Gudenåen i september måned ville kunne være et naturligt mål for mange. Uden at dette dog skal være målet.
På sigt forestiller jeg mig, at ”projektet” er mere eller mindre ”selvbærende”, og at dette evt. efter ønske kan udvides med yderligere dage/tider, men pt. vil jeg gerne være ankermand i ovennævnte.
I må meget gerne melde tilbage til undertegnede, hvorvidt ovennævnte måtte have jeres interesse.
Eventuelle ideér/forslag mv., modtages gerne.
Ro hilsen fra Peter L. Andersen, KKKK |