Is og midnatssol i Diskobugten.
Den 28. februar kl. 19,30 har vi lokket Åse Uttenthal til at komme ned i klubben og fortælle os om en 4 ugers kajaktur som hun og Kaj Poulsen gennemførte i sommeren 2011.
Billederne og foredraget vil fortælle, hvad 2 kajakroere oplever mellem Ilulisat og Sarqaq, på en måned med ekstremt meget is og også meget smukt vejr.
Selv om det måske ikke lyder så fremmed, nu hvor Køge bugt er frosset til, er jeg sikker på at der har været lidt større isterninger drysset ud i vandet der hvor de har været og lidt andre udfordringer end vi plejer at opleve.
Hvis det har interesse så mød op til en hyggelig aften.
Er der et par stykker der kunne finde på at bage en kage til kaffen, vil det være dejligt.
Hilsen Lars
|