Skærgårdstur til Sverige (den blå kyst )
Fra d.1.Juni til d.5.Juni 2011
Dette enestående farvand er som skabt til kajaksejlas og lejrliv. Man kan vælge at sejle tæt på land i roligt vand, eller sejle på åbne stræk længere ude. Kort sagt, - noget for enhver smag.
Enkelte øer er bebyggede. De har engang været små samfund. Med landbrug fiskeri og skole. I dag er de fleste blevet til sommerhusområder.
Nogle af øerne har lidt skov. Andre der ligger længere ude i skærgården, er nøgne klippeskær, der ligner store hvaler, som de ligger der i solen.
Har man først været i dette område en gang med sin kajak, kommer man tilbage igen, for først nu forstår man den fulde glæde og udnyttelse af den.
Hvor langt omkring i området vi kommer, beror på hvad vi bliver enige om, - samt lysten og dagsformen. Det bliver som regel et sted mellem 80 til 120 km.
Alt dette har du mulighed for at opleve i en forlænget weekend i Juni. På det tidspunkt vil det ganske vist ikke være tilladt at gå i land på alle øer. Det er fuglenes ynglesæson, men der er nok af øer alligevel.
Padlere fra Køge, Stevns og Vordingborg kajakklub har førsteprioritet.
Der aftales samkørsel til Klintemåla i Køge kajakklub
mandag d 23. maj kl. 19.00
MAD: Hver især søger for mad til sig selv i de 4 dage
PRIS: Turens pris begrænser sig til transportudgiften samt udgift til egen fortæring.
Vi kommer til en Cafe 2 gange i sverige - ca. 200 svenske kroner (rigtige penge).
på Den ene kan vi få mad (fiskesuppe) er bestilt. På den anden kaffe og kage / is
KORT: Vimmerby 6 G – NO Gröna Kartan 1:50 000.
Tilmelding: tlf.: 5628-5181. Mail: kaj-kajak@mail.tele.dk
Eller senest den 23. maj. Husk mødet om kørsel i Køge kajakklub kl. 19.00
Hilsen Kaj Poulsen |